PM ENERGI har specialiseret sig i reparation og forebyggende vedligehold af generatoranlæg. Størsteparten af disse anlæg står stand-by, hvor sikker forsyning er en absolut nødvendighed, dvs. sygehuse, hospice, plejehjem, medicinal- og fødevare industri, pengeinstitutter, data centre, tele og kommunikations branchen osv. Vi har været i branchen i mere end 70 år, og har opbygget et solidt kendskab til alle typer anlæg og styringer som findes på markedet.
Vores service er landsdækkende, og udføres af højt kvalificerede fagfolk med mange års erfaring indenfor reparation og vedligehold. Vore servicebiler er udrustet med det nødvendige specialværktøj, pc’er, måle- og testudstyr. PM ENERGI har et stort lager af reservedele for at kunne opretholde et højt serviceniveau ved pludseligt opstået behov.
PM ENERGI udskifter og opgraderer tavleanlæg/generatorstyringer når uheldet er ude og ved planlagt udskiftning. En planlagt udskiftning kunne bestå i at rydde den gamle tavle for udstyr, hvorefter der monteres en ny færdigmonteret grundplade, med eksempelvis DEIF AGC generatorkontroller.
Serviceaftale
For at undgå unødvendige driftsforstyrrelser anbefaler vi en serviceaftale. Med den servicerer vi generatoranlægget med aftalte intervaller, der bliver fastsat ud fra fabrikantens anbefalinger og kundens behov. Anlægget bliver regelmæssigt gennemgået, driftssikkerheden optimeres og anlæggets samlede levetid forlænges betydeligt. Der anvendes altid originale reservedele og godkendt smøreolie og kølevæske. Som tillæg til vores standardaftale, kan der tilbydes en tilkaldegaranti. I tilfælde af driftsforstyrrelser, forpligter PM ENERGI sig til at være fremme hos kunden inden for en forudbestemt tidsfrist, eksempelvis 4 timer.
Et vel serviceret nødstrømsanlæg er altid klar til drift, og sikrer installation med nødstrøm.
Service døgnet rundt
Som back-up til serviceafdelingen, har vi 24-timers vagttelefon. Du kan derfor altid komme i kontakt med en erfaren tekniker, som vil være behjælpelig med at løse et pludselig opstået problem.
Kontakt Servicechef Claus Ejlertsen tlf.: 31 63 33 52 eller på mail: ce@pmenergi.dk
Generatoranlæg Dieselmotorer Reservedele Service Nyheder Kontakt
IVECO Motors Mitsubishi John Deere Volvo MTU
Lister - Petter Transportable Traktorgenerator
|