Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

​Nyheder​

Her deler vi nyhederne om de spændende nye projekter, vi har i støbeskeen

Levering af samtlige UPS-anlæg til det nye Aalborg Universitetshospital

billede byggeri nau - endeligVi kan med glæde meddele, at PM ENERGI A/S skal levere samtlige UPS-anlæg til det nye Aalborg Universitetshospital.

I alt 22 anlæg á 250 kW, samlet 5,5 MW, skal frem mod sommeren 2019 installeres på det nye supersygehus. Sammen med vores italienske leverandør RIELLO UPS har vi lagt mange kræfter i projektet for at udvikle den optimale løsning i forhold til driftsøkonomi og strømforbrug.

Integreringen af et aktivt filter i anlæggenes ECO mode funktion, sparer for eksempel energi, sideløbende med at strømmen fra nettet filtreres. Denne nyudviklede energibesparende feature udmønter sig i et minimalt tab og en meget høj virkningsgrad.

De 22 UPS-anlæg af typen NXE 250 skal kobles sammen til 4 enheder, som placeres på hver deres lokation på sygehuset. UPS-leverancen er til Uggerly Installation, som har den samlede el-entreprise for det nye Aalborg Universitetshospital. Byggeriet af det nordjyske supersygehus forventes færdiggjort i 2020.

Opgradering af forsyningssikkerheden på Nyt Herlev Hospital

Vi har ved PM ENERGI landet en ny stor ordre i et spændende projekt med Nyt Herlev Hospital, omfattende otte generatoranlæg á 2.800 kVA, ventilation, køling, styringer og installationer.

Energy Supply DK har skrevet en artikel om d. 8. marts 2018.


​​

Generatoranlæg og UPS til Sygehus Sønderjylland i Aabenraa

I forbindelse med den fortsatte udvidelse af Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, skal PM ENERGI levere flere generator- og UPS-anlæg. I første fase af sygehusets udbygning blev der i 2014 installeret to generatoranlæg á henholdsvis 700 og 1250 kVA til nødstrømsforsyning. I denne omgang skal vi levere to generatoranlæg á 1250 kVA med blandt andet komplet tankanlæg, ventilation og udstødningssystem.

Samtidig er vi også valgt som leverandør af to UPS-anlæg fra RIELLO UPS - begge fra den nye MultiPower 25 produktlinje. MultiPower-serien omfatter den eneste modulopbyggede UPS på markedet, hvor alle komponenter kan udskiftes UDEN at anlægget sættes i bypass. Det brugervenlige design giver ovenikøbet mulighed for, at man selv kan skifte moduler ved eventuelle fejl, da anlægget er sikret mod fejlbetjening.

Brugermenu og samtlige tekster er på dansk, og betjeningen foregår via en 7 tommer touchskærm. Leveringen af generator- og UPS til Sygehus Sønderjylland vil ske i foråret 2019.

facebook-roundlinked-logo

PM ENERGI A/S er Danmarks førende leverandør af generatoranlæg, nødstrømsanlæg, UPS og dieselmotorer. Vi sikrer strømafhængige installationer i erhvervslivet og den offentlige sektor.

​Vi udfører komplette installationer – fra design og projektering til opbygning på eget værksted – til færdig installation, idriftsætning og servicering​​​​​.

​​PM ENERGI A/S

​Tlf: ​98 80 18 22

​Mail: salg@pmenergi.dk​