Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

PM ENERGI har leveret den samlede nødstrømspakke til Sygehus Sønderjylland. Hospitalet i Aabenraa er hjertet i regionens sundhedssektor, og nødforsyningen består af både generatoranlæg og UPS. For at imødekomme fremtidens behov er Sygehus Sønderjylland blevet udvidet ad flere omgange - det samme er nødstrømmen. I 2014 installerede PM ENERGI to generatoranlæg på henholdsvis 700 kVA og 1250 kVA, og fem år senere supplerede vi løsningen med yderligere to generatoranlæg på hver 

1250 kVA og to stk. MultiPower25 UPS-anlæg fra RIELLO UPS.

Generatoranlæggene er opbygget med komplet tankanlæg, ventilationssystem, udstødningssystem, tavler og el-styringer.

UPS-anlæggene er opbygget af 25 kW-moduler, hvor alle komponenter kan udskiftes uden at anlægget sættes i bypass. Al betjeningen foregår via en 7 tommer touch screen.

Projektering, design, opbygning og indkøring

PM ENERGI A/S var ansvarlig for samtlige processer i forbindelse med nødstrømmen. Herunder også komplet installation af løsning og kursus for driftspersonale.

Leveringen bestod af følgende elementer:

​​

  • 2 stk. 1250 kVA generatoranlæg med MTU motorer og Mecc Alte generatorer
  • 2 stk. 60 kVA UPS-anlæg fra MultiPower25-serien
  • ​Integrerede brændstoftanke
  • ​Komplet udstødningssystem
  • ​Komplet ventilationssystem
  • ​Generator- og fordelingstavler
  • ​Display for samlet overblik
  • ​​Montage, idriftsættelse og test​

FacebookLinkedIn

PM ENERGI A/S er Danmarks førende leverandør af generatoranlæg, nødstrømsanlæg, UPS-anlæg og dieselmotorer. Vi sikrer strømafhængige installationer i erhvervslivet og den offentlige sektor.

Vi har siden 1942 leveret alle former for standard- og specialløsninger inden for generatoranlæg, nødstrømsanlæg, dieselmotorer og generatorer, dels opbygget som f.eks. generatoranlæg til nødstrøm eller generatoranlæg for elforsyning.

I dag leverer og servicerer vi ligeledes RIELLO UPS-anlæg, som vi er eneforhandler af i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Vi har ligeledes agentur på dieselmotorer fra FPT.

​Vi udfører komplette installationer – fra design og projektering til opbygning på eget værksted – til færdig installation, idriftsætning og servicering​​​​​.

Vi har landets stærkeste program i generatoranlæg og nødstrømsanlæg, og vi leverer nødstrøm fra 8 kVA til flere 1000 kVA til backup i tilfælde af strømsvigt.

Vi tilbyder et stort udvalg af standardanlæg og opbygger specialanlæg tilpasset det aktuelle behov. Alle generatoranlæg og nødstrømsanlæg kan leveres som stationære eller mobile enheder, så det opfylder netop dine krav til forsyningssikkerhed.

​​PM ENERGI A/S

​Tlf: ​98 80 18 22

​Mail: salg@pmenergi.dk​